Hvad er Body-SDS
Body-SDS er en behandlingsform som bland andet kombinerer massage, afspænding af muskler, justering af led, åndedrætsteknikker og samtale.
Body-SDS benytter særlige massageteknikker, som blandt andet pulserende massage hvilket bland andet bevirker at kroppens led varmes op, og gøres klar til behandling selvom man behandler et andet sted.
Hele kroppen behandles og ved behov benyttes mild justering af leddene. Større ledfrigørelse sker altid efter aftale med klienten.
Under den kropslige behandling kan behandleren spørge ind til klientens tanker, følelser og kropslige fornemmelser. I Body-SDS går krop og psyke hånd i hånd, så hvis tanker og følelser bearbejdes, vil det medvirke til at løsne fysiske spændinger i kroppen og omvendt.
Åndedrættet er en stor og vigtig nøgle i Body-SDS. Med åndedrættet alene kan man sætte lymfesystemet i gang, og løsne op for spændinger hurtigere end uden et fokus på åndedrættet. Desuden afspejler vores følelser i vejrtrækningen, så man kan tjekke ind om man fx er stresset. Det betyder samtidig at ved fokus på vejrtrækningen kan en stresstilstand i kroppen formindskes og til sidst forsvinde. Klienten kan derfor under behandlingen blive bedt om at trække vejret på en bestemt måde.
Body-SDS (Body Self Development System) er en del af en dansk udviklet system, som udover selve behandlingen indeholder Body-SDS-træning og udrensningsforløb. Body-SDS behandling kan gennemføres uden Body-SDS træning eller udrensning.
Første behandling
Ved første behandling har vi en samtale, hvor du kan fortælle mig hvordan du har det, og om du har særlige problemer eller andet du mener er væsentligt af få fortalt. Jeg spørger muligvis ind til nogle ting, så behandlingen får den bedste udgangspunkt. Under behandlingen ligger du på en briks med et tæppe over dig. Det bedste resultat opnår du, hvis du ligger i trusser/underbukser og evt. BH.
- Skævheder i bevægeapparatet
- Stress Depression, angst og traumer
- Fordøjelsesproblemer
- Smerter, ømhed og spændinger i kroppen
- Piskesmæld, diskusprolaps, hjernerystelse, frossen skulder, tennisalbue, museskader, ryglidelser, hold i ryg og nakke, iskias problemer og andre skader
- Allergi og astma
Body-SDS er også effektiv i forhold til at forebygge ovenstående. Klienten opnår styrke og smidighed og vil kunne fremme og vedligeholde en generel sundhed og velvære.