Terapeuten
- Født 1980. Opvokset i Frederiksværk med forældre og lillesøster
- Uddannet bioanalytiker i 2007
- Uddannet Lifecoach hos Manninginspire i 2017
- Uddannet stresscoach i 2017
- Åbnede Espenhein Kropsterapi i 2018 med Body-SDS elevbehandlinger og stresscoaching
- Færdiguddannet Body-SDS terapeut i 2019
- Moduler i bindevævsbehandling 2020
- Div. kurser med relevans til krop og sind fra 2019
Jeg er oprindeligt naturvidenskabelig uddannet. Jeg har dog altid vidst, at jeg også skulle arbejde med bløde værdier, men på coachuddannelsen blev der virkelig sat streg under det. Underviserne her kunne stort set ikke sige en sætning, uden at forklare hvor godt BODY-SDS var, og hvilket fantastisk redskab for krop og psyke det er. Jeg blev nysgerrig, især fordi jeg via min uddannelse som bioanalytiker har en naturlig interesse for alt der sker i kroppen. Jeg har altid søgt et erhverv der kombinerer krop, sind og brugen af mine hænder. Så Body-SDS lød præcis som det jeg søgte. Jeg vidste ikke noget om Body-SDS, men da jeg under min research samtidig fandt ud af at uddannelsen og min fremtid som Body-SDS terapeut indebar: foruden stor viden om krop og psyke samtidig kombinerer sund kost, udrensninger og træning, var der ingen tvivl om, at det var en uddannelse for mig.
Privat bor jeg i Kregme sammen med min mand Leon og mine piger på 11 og 13 år Freja og Emilie. Jeg er en livsnyder og sætter stor pris på de smukke ting i livet. Årstidernes skiften, solstråler, blomsternes fantastiske farver, meditationsgåture med mine piger hvor vi studerer hver en snegls farve eller bladenes struktur eller hvad det nu kan være. Jeg har virkelig lært at være i nuet, og det er en kæmpe gave jeg elsker at lære mine klienter. Derudover nyder jeg Body-SDS grundtræning, Pafei og Cufei som også er et træningssystem udviklet af BODY-SDS. Gymnastik, en løbetur, vinterbadning og forskellige kreative sysler som akrylmaling, at sy, at bage, gå ture og bare at hygge enten alene eller med familie og venner.