Kroppens signaler ved stress
Er din nakke spændt? Har du problemer med skuldre, ryg eller lænd? Har du ondt i maven? Sover du dårligt om natten? Disse tegn kan være din krops opråb til dig, om at du skal stoppe op og tjekke dit stressniveau.
Vi er alle klar over at langvarig stress er farligt. Ofte er mange af os bare ikke klar over HVOR farligt det egentlig kan være bare at lade stå til, og lade sig selv blive i den stressede tilstand.
Kroppen er ikke i stand til at kende forskel på, om din krop er i alarmberedskab, fordi den skal flygte fra en løve, eller den er i alarmberedskab, fordi du gang på gang har taget overarbejde, eller situationen i familien i en længere periode er løbet helt af sporet. Kroppen tanker dig bare op med de farlige stresshormoner (farlige fordi det er en længere periode), som får negativ indvirkning på kroppen.
Kortvarig stress er ikke farligt. Følg med på min Facebookside og Instagram. Her fortæller jeg meget mere om stress og andre relevante emner.
Hvorfor hjælper kropsterapi på stress
I Body-SDS behandlingen kommer din krop og psyke i en rolig tilstand, og får dig i kontakt med din krop. Der sættes stor fokus på åndedrættet, og samtidig vil terapeuten løsne op for de spændinger din krop har pådraget sig under stresstilstanden. Ved at få løsnet op, og få fokus på en roligere tilstand med åndedrættet som hovedfokus, vil du opleve en mere og mere lettet tilstand fra gang til gang <3 Ofte sætter stress sig meget i maven, så der vil også være stor fokus på at løsne op i maven.
Stress sætter sig i kroppen
Stress giver eller forværrer ryg og nakkesmerter. Stressen spænder musklerne op, så de klargøres til arbejde. Langvarig muskelspænding giver mælkesyre og udmatter musklerne. Dette bevirker, at du begynder at bruge musklerne forkert for at klare hverdagen.
Fordøjelsen prioriteres ikke af kroppen, når du er stresset. Det kan medføre hård, oppustet blød eller boblende mave. Kroppen kan i stressede tilstande ikke håndtere den mad du spiser ordentligt.
Når tarmene og maven ikke fungerer ordentligt, og maden ikke fordøjes korrekt, kan du få sure opstød. Det har en negativ indvirkning på mavens beskyttende slimhinde. Dette kan medføre mavesår og betændelsestilstande. Ofte tygger vi mindre, og spiser mere usundt, når vi er stressede. Dette øger belastningen på fordøjelsessystemet, og giver problemerne med maven.
Ved stress får rigtig mange en tendens til at spise mere sød og fed mad end de plejer. Derfor oplever mange en vægtøgning. Der er dog også stressede, der nærmest helt holder op med at spise, og derfor taber sig.
Kroppen prioriterer ikke hudpleje, kosmetik og vedligeholdelse, når den er i en stresset tilstand. Du kan opleve: tør hud, eksem, bumser, hårtab og flere andre hudlidelser, når du er stresset.
Din opmærksomhed, hukommelse, indlæringsevne, syn og hørelse bliver påvirket, når du er stresset. Du fokuserer kun på det der sker lige nu og her, og mister evnen til at opretholde din ellers gode hukommelse, syn osv. Korttidshukommelsen og indlæringsevnen påvirkes meget af stress. Du kan ikke forholde dig til det der sker omkring dig, og du kan ikke bearbejde det. Dele af hjernen nedprioriteres af kroppen ved en stresstilstand, og derfor påvirker det bl.a. din korttidshukommelse.
Stressede oplever at overskuddet til motion og sociale arrangementer forsvinder. Stressede oplever, at de kun har lyst til at slappe af, og hvile når de har muligheden
Når du er stresset vil din søvn påvirkes. Du kan opleve problemer med at falde i søvn, eller vågner flere gange om natten. Du kan opleve en følelse af, at ville sove hele tiden, men aldrig føler dig helt udhvilet.
Din hjerne arbejder på højtryk under stress, og holder din krop på trods af dine mange forsøg på at blive afslappet vågen om natten. Søvn er yderst vigtigt for os, så det er vigtigt du søger hjælp, hvis du oplever søvnbesvær.
Bekymringer og angst er stærkt forbundet til stress. Bekymringstanker og angsttilfælde blusser nemlig op når vi er stressede. Det gør os triste, utålmodige, irriterede og opgivende.
En stresset krop giver spændinger i bl.a. skuldre, hvilket kan medføre til hovedpine og påvirkning på balanceevnen. Ved stress påvirkes hele blodkarsystemet som reduceres. Dette giver musklerne mindre mængde ilt, mineraler og næringsstoffer, hvilket medfører de muskulære spændinger, kramper og andet du kan opleve ved stress.
I en stresset periode kan du opleve at du bliver mere syg. Nogle oplever også at når stressen først har lagt sig, og kroppen endelig kan slappe af, så bliver de syge. Derfor kan du måske opleve, at du ofte bliver syg op til weekenden eller i weekenden og ferier.
Ved stress påvirkes hjertet og blodtrykket. Hjerte banker hurtigere og blodtrykket stiger. Pas på dit hjerte <3 Et hjerte der har været i en stresset krop længe, kan give langvarige skader. Det kan være hjerteanfald, dårligere fungerende hjerte eller mindre alvorlige problemer, som smerter ved indånding.
Når man er stresset, kan det være svært at finde lysten til sex og intimitet med sin partner. Kvindes evne til at blive våde og mænds evne til erektion kan være påvirket.